Containere til sandblæsning

Davenka fremstiller 40 fods containere indrettet til blæserensning med maskinrum i den ene ende og blæserum i den anden ende af containeren.

Containerne leveres komplet og klar til brug med blandt andet blæseanlæg, trykluftrenset patronfilter, ventilation, cyklon, styring, sugeslange og personlige værnemidler.

Væggene er beklædt med gummimåtter, og på gulvet er der kraftige jernplader. Containeren er endvidere forsynet med kraftige halogenspots.