Davenka Jet Tørring


Davenka Jet Tørring

Davenka leverer Jet Tørring anlæg til eksisterende og nye sprøjte-/tørrekabiner.

Ved installation af Davenka Jet Tørring i sprøjtekabiner kan der opnås en betydelig reduktion af afluftnings- og tørretiden – specielt når der anvendes vandbaserede lakker. Dette vil øge effektiviteten og give en klar forbedring af drifts­økonomien.

Det er nødvendigt at bryde luftstrømmen i sprøjtekabinen for at opnå en hurtig tørring, specielt ved anvendelse af vandbaserede lakker.

Davenka Jet Tørring blæser varm luft ind i sprøjtekabinen fra eksisterende varmekilde gennem justerbare indblæsningsdyser. Luften rettes mod emnet i kabinen og derved øges emnetemperaturen.

Davenka Jet Tørring anlægget har 4 indblæsningselementer, som opsættes diskret i hvert hjørne af kabinen. De 4 elementer har justerbare og særdeles effektive indblæsningsdyser.

Endvidere har indblæsningselementerne låger, som åbner automatisk, når anlægget tages i brug og lukker automatisk igen efter endt brug – for at undgå sprøjtestøv i indblæsningsdyserne.

Luften indblæses ved hjælp af en højtydende ventilator, som placeres uden for sprøjtekabinen – for at undgå eksplosionsfare. Dette betyder, at anlægget sikkerhedsmæssigt kan anvendes under tørreprocessen. Anlægget opfylder kravene i ATEX-direktivet.

Davenka Jet Tørring er desuden forsynet med effektive filtre for at undgå urenheder i lakken. Anlægget har meget nem betjening via automatisk styrepult.

Davenka Jet Tørring kan installeres hurtigt og effektivt, da systemet består af færdige elementer klar til opsætning. Dermed reduceres installationstiden i kabinen mest muligt.

Davenka Jet Tørring er en økonomisk overkommelig løsning. Endvidere er driftsomkostningerne lave, da der ikke anvendes trykluft til tørring.

Davenka Jet Tørring kan leveres med eller uden lys.

Davenka Jet Tørring er installeret hos mange autolakerere, som er særdeles tilfredse med anlægget.

 

Se testresultat

Hent brochure om Davenka Jet Tørring

Davenka Jet Tørring i sprøjtekabine   Davenka Jet Tørring med lys og lukket låge i maleanlæg   Davenka Jet Tørring med lys og åben låge i maleanlæg

Davenka Jet Tørring i malekabine til hurtig tørring af vandbaseret lak

De automatiske låger sørger for at indblæsningsdyserne er rene selv efter mange måneders drift

 

Dansk Engelsk